, ,

Danmarkskanon: Foreningsliv og frivillighed

Danmarkskanonen blev præsenteret i december 2016 og består af 10 værdier, traditioner eller bevægelser der former Danmark, og som skal definere Danmark i fremtiden. Netop disse 10 værdier blev bestemt på baggrund af en offentlig online-afstemning igangsat af den daværende kulturminister.
Vi vil over det næste stykke tid dykke ned i den nu et år gamle kanon igennem interviews med udvalgte personer, hvor der sættes fokus på en værdi og dens betydning for samfundet.


Højskolen har i mange år været en aktiv bevægelse i det danske samfund, og det danner på mange måder grundlag for vores foreningsliv. Men hvad gør højskolen for samfundet i dag? Er der overhovedet brug for højskolebevægelsen? Og hvad ligger ellers til grund for dagens udvalgte værdi fra Danmarkskanonen: foreningsliv og frivillighed? Jacob Zakarias Eyermann, som er højskoleforstander på Silkeborg Højskole og aktiv i forskellige foreninger, kommer her med sit syn på, hvilke udfordringer der er ved samfundet, og hvordan dagens værdi fra kanonen kan være med til at løse problemerne.

Hvad ser du som en af de største udfordringer ved vores samfund i dag?

“Vi har gennem de senere år skabt et samfund, hvor alt skal måles og vejes, så det kan evalueres og sammenlignes. Det gælder i skolerne, på arbejdspladsen, i hele den offentlige sektor og i de idealer om mennesket, vi sammen har bygget op. Vi har skabt et præstationssamfund, hvor vi skal performe og konkurrere på alle parametre. Det skaber en generation af unge, der er bange for at fejle, prøve nye ting af og stille spørgsmål til det eksisterende liv og samfund. Det får konsekvenser fordi det er den kommende generation, der skal skabe fremtidens samfund.

Og så har vi bildt os selv ind, at vi er vores egen lykkes smed og dermed også eneansvarlig, når livet ikke lykkes. Det er en kæmpe byrde at bære. Hvor er det rum og den stemme, der siger at det er ok at kvaje sig, at man intet vinder, hvis man intet vover – med risiko for at ind imellem dummer sig og taber?

Kravet om hele tiden at skulle præstere og gøre nytte, tror jeg kan spænde ben for vores evne til at finde sammen i sam-fund og finde fælles løsninger på fælles problemer.”

Hvordan tror du, at foreningslivet og frivillighed kan være med til at løse de udfordringer? Hvorfor er det en vigtig værdi? Og hvorfor er højskolen eksempelvis vigtig?

“Højskolerne og det frivillige foreningsliv udspringer af det samme: et ønske om at knytte mennesker sammen og tanken om at man mødes for at løfte en fælles opgave. Udgangspunktet er ikke, hvad jeg får ud af det, men hvad jeg har at putte ind i det. Derved understreger højskolen og foreningslivet også, at livet ikke er et mig-først-liv eller et jeg-projekt, men at livet er et os-først eller et vi-projekt.

Højskolen er til dels lykkedes med at navigere uden om alt for meget statslig styring, test og målbare resultater. Det betyder, at det ikke er præstationerne, der tæller og det ikke handler om at tænke og svare på en bestemt måde. På Silkeborg Højskole har vi et motto, som siger, at højskolen er et sted, hvor man skal lære at tænke selv – med tanke for andre. Det betyder, at vi skal kaste lys over vores fælles liv, og at eleverne skal blive myndige ved at tænke selv. MEN blikket for den anden, for det fælles, skal også skærpes. Mit højskoleophold og mit liv afhænger også af andre – jeg er med til at løfte de andre, og de andre med til at løfte mig.  Livet skal sættes i spil, og det kan ikke skrives ned på en formel eller testes. Højskolen er vigtig fordi, der er brug for rum i samfundet, hvor man kan afprøve meninger og brænde for noget uden, at det i første omgang har en nytte – selvom det ofte bliver nyttigt. Det sker også mange andre steder i samfundet, men skoleformen, hvor man bor sammen, gør, at det sker i et fællesskab med mennesker, man griner, græder, diskuterer og synger sammen med dag ud og dag ind.

I højskolen og i det frivillige arbejde møder man også folk, som man måske ellers ikke ville være løbet ind i og delt noget af sit liv med. Noget af det som jeg har oplevet i mit engagement i en frivillig børne- og ungdomsorganisation, og som højskolen også kan, er at give plads til det/den skæve, det/den fantasifulde og det/den, der er drevet af lyst.”

Hvad er Højskolebevægelsens største udfordringer i dag? Og er der brug for, at højskolen ændrer lidt på sig?

“Der er interne og eksterne udfordringer. Ude fra udfordres vi af, at unge nærmest undskylder, at de tager et frirum på en højskole i stedet for at spæne videre i det formelle uddannelsessystem. Derudover så er vi udfordret af statslige styring, som vil normalisere vores skoleform, så vi kan sammenlignes og vurderes med andre skoler.

Internt så skal højskolerne være opmærksomme på den unikke skoleform hvor samvær og fællesskab er lige så vigtig som undervisning og faglighed. Vi skal huske at vi er rundet af en frivillighedskultur og idebaseret arbejde, som vil rykke eleverne menneskeligt og ikke blot fagligt.”

Hvordan tror du samfundet ser ud om 10 år?

“Jeg har tanker om hvad vi skal tage fat i af udfordringer og hvilket samfund, jeg håber vi sammen kan skabe, men jeg vil ikke spå om fremtiden. Murens fald og 9/11 havde ingen forudset og de ændrede på mange måder vores samfund. “


Læs mere om Danmarkskanonen her.