Borgerdrevet integration er vejen frem

red

Hvad skal der til for at rumme andre menneskers skæbne? Hvilke ressourcer skal der til for at forstå en flygtnings situation? Bjarke Seedorff Ziegler går i 9.f på Gåsetårnsskolen. I denne tekst skriver han om sit eget syn på integration, inklusion, opmærksomhed og omsorg. Måske er det mere simpelt, end vi går rundt og tror. Som Bjarkes oldemor sagde: “Er der hus-rum, er der hjerterum.” Spørgsmålet er: Har vi mere plads i vores hjerter, end vi typisk tror?

Er der hus-rum, er der hjerterum

Et gammelt udtryk lyder: “Er der hus-rum, er der hjerterum”. Det udtryk har i min egen familie eksisteret en del tid før flygtningestrømmen begyndte. Oprindeligt blev det brugt af min oldemor; en gang om ugen tog hun nemlig mange af de fattige fra lokalområdet inden for i hendes hjem. De fik lidt mad og havde en hyggelig aften – og hun blev beriget med deres gode selskab.

Hvad er det egentlig, det der integration

Integration betyder at lære immigranter og flygtninge om vores samfund. Det betyder, at vi skal lære dem om, hvordan vi lever i Danmark og sørge for, at de bliver en del af vores samfund og kan arbejde og leve et godt og trygt liv. Problemet ved vores nutidige forståelse er integration, at civilbefolkningen reagerer på fx immigranter, som om de bare nasser på samfundet. Alt for mange folk tror sådan, at immigranter og flygtninge ikke arbejder og bidrager til samfundet; derfor er mange overbevist om, at pengene fosser ud af statskassen.

På godt og ondt

I virkeligheden er det faktisk anderledes; størstedelen af flygtningene vil gerne gøre det godt både for deres familier og dem selv – men også for os. Men de har bare brug for noget hjælp; de har brug for en guide, som kan vise dem, at vi her i Danmark byder dem velkommen. Det er meget lettere at yde en indsats for nogen, der modtager en med et smil, end hvis man blot bliver ignoreret i det nye land, man netop er ankommet til – og måske ønskes man endda langt, langt væk.

Min oplevelse på min egen skole

Den skole, jeg går på, er en af de skoler, hvor der går mange andengenerationsindvandrer. Der er en del forældre, som tager deres børn ud af skolen, netop fordi de mener, at det er en forhindring for deres eget barn, at sammensætning af elever er sådan. Dog ser jeg det helt anderledes: For mig at se gør det ingen forskel – på nogen måde. Jeg ser helst ikke, at skolerne i Danmark bliver delt op mellem ”danskere” og mellem første-, anden- og måske endda tredjegenerationsindvandrer. Hvorfor? Fordi ‘de’, selvfølgelig, er lige så meget danske som alle andre. Desuden er folkeskolen det perfekte sted, hvis det enkelte barn mangler at blive mere integreret på bestemte områder – her kan de nemlig få et indblik i alle mulige forskellige typer af mennesker.

Det handler om at være venlig

Venligboerne er en gruppe af mennesker, der aktivt forsøger at integrere de flygtninge, der for nyligt er ankommet til Danmark. Det gør de blandt andet ved at spørge om, ud i deres gruppe på Facebook, hvem der gerne vil have besøg af en flytning. Han eller hun – den netop ankomne flygtning – hjælper så med havearbejde eller noget andet. Derefter spiser man måske lidt mad og drikker lidt kaffe eller te. På den måde får folk et billede af flygtningenes situation og personlig kontakt til dem, da de kan snakke om, hvorfor de er flygtet, og hvad de har brug for af hjælp. Samtidig for den pågældende flygtning en mulighed for at se, hvordan et typisk dansk hjem ser ud, og hvordan helt almindelige danskere bor.

At lytte kan gøre en stor forskel

Det vigtigste er at lytte. Det kan gøre en kæmpe forskel. Hvis vi lytter til flygtningene, kan vi bedre hjælpe dem.  Mange af dem har brug for psykologhjælp. De kan have granatchok eller posttraumatisk stresssyndrom. At lytte til de behov kan gøre en stor forskel, da det viser forståelse og villighed til at hjælpe på bedst mulig vis.

   En måde, hvorpå vi kan lytte og prøve på at forstå, er ved at tilbyde flygtninge et rum i vores opmærksomhed og liv. Vi må huske på:  “Er der hus-rum, er der hjerterum”. Jeg tror på, at vi har har masser af hus-rum i Danmark – og jeg tror også på, at vi har masser af hjerterum.