BOMULDENS REJSE

altivisten-facebook

Bomulden i den t-shirt, vi hiver ned fra hylden i butikken, har rejst langt før, den bliver til, hvad den er. I dette andet indlæg fra Makershirt, kommer du med på en rejse, fra landbrug til forbruger.
Du vil opdage nogle af de miljømæssige problematikker produktionen skaber undervejs.

 

Landbrug

I denne fase vokser bomulden fra frø til plante. Vandingen foregår typisk ved irrigering, dvs. kunstvanding. Dette kræver meget ferskvand, som typisk kommer fra nærliggende søer. Det er vand, som kunne være eller allerede bliver brugt som drikkevand. Men vand er ikke det eneste, der bliver spredt over markerne. Gødning, pesticider og insekticider gør også. Grunden til dette er, at de største trusler mod bomuldsproduktion er angreb af ukrudt, skadedyr og svampe. For at minimere risikoen for dårlig høst, benyttes der derfor også en lang række kemikalier, som er skadelige for både mennesker, dyr og natur. Ifølge FAO (FN’s fødevareorgan), spredes der 13% med fly, 52% med håndkraft og 35% med traktor. I 1999 stod bomuldsindustrien for omkring 11% af salget af pesticider og 25% af salget af insekticidesalget, på globalt plan. Derudover stod bomuldssektoren for 50% af det totale salg og brug af pesticider i alle udviklingslande. Eksponeringen af de kemikalier på bomuldsproduktioner er skadelige for mennesker, og i akut eksponering har dette både ledt til kramper, bevidstløshed, kvælning og dødsfald, mens kronisk eksponering har været forbundet med diverse CMR-effekter. Disse indbefatter både fødselsdefekter, lav reproduktionsevne og kræft. Hvis man i stedet som bonde vælger at dyrke uden kemikalier, behøver man større marker, for at kunne få samme udbytte.

Bearbejdning

Når bomulden er moden, plukkes den enten mekanisk eller ved håndkraft. Efter dette, så adskilles selve bomulden fra de resterende frø, hvorefter bomulden farves, væves og spindes til rigtig tekstil. Et indisk studie fra 2012 viser, at en gennemsnitlig tekstilproduktion benytter omkring 72 forskellige kemikalier til bl.a. blødgørelse af bomulden, farvning, rensning etc. Af disse 72 blev 30 af disse udledt gennem spildevandet, da disse ikke kan renses fra ferskvandet. Listen over disse stoffer indeholder bl.a: arsenik, klor, kviksølv, formaldehyd, krom osv. Disse stoffer har en lang række sundhedsskadelige effekter på både lever, lunger, hud, øjne, nyrer, immunforsvar, reproduktionsevne og fordøjelse. I øvrigt er kronisk eksponering formaldehyd og arsenik blevet kraftigt associeret med kræft.

Bomulden bliver altså renset, spundet, blødgjort, farvet og vævet inden det bliver klippet op og syet til tøj. Disse processer skader oftest hårdt på arbejderne og på det omkringliggende miljø. Til sidst bliver tøjet solgt, typisk til den vestlige verden.

Forbrug

Når bomulden er plukket, spundet, vævet og syet til tekstiler, lander de i forretninger over hele verden. Den 4.6 billioner kroners industri, svarende til mere end 8 gange Googles markedsværdi, både udnytter arbejdere og ødelægger kloden. Hvis forbrugerne bliver ved med at have en konstant forventning om den laveste pris, så er der ikke udsigter til, at tilstandene vil ændres. I Danmark forbruger hver person i gennemsnit 16 kg tekstil om året, hvilket er det højeste forbrug i Skandinavien.

BOMULDENS VEJ

Infografik udarbejdet af Makershirt