BÆREDYGTIGHED PÅ HØJSKOLEN

Illustration: Nicolai Hvidberg Jørgensen


At drive en højskole kræver mange forskellige hensyn, og bæredygtighed er et af dem. Den daværende højskoleelev, Alex Lomakin, har undersøgt sagen igennem et interview med sin forstander. Højskolerne har nemlig et ansvar – men måske ikke et ansvar der er helt nemt at tage.


Af Alex Lomakin

Bæredygtighed er også et varmt emne på landets højskoler. Jeg har sat mig ned med forstanderen på Odder Højskole, Søren Winther, for at tale om, hvordan han tænker bæredygtighed ind i det at drive en højskole, og hvilken rolle højskolerne har i forhold til at skabe en mere bæredygtig verden.

Hvordan tænker du bæredygtighed ind i det at drive en højskole?

Vi starter helt i det små med madspild og økologi. Desuden har vi solcelleanlæg, der dækker en stor del af vores energibehov. Vi bidrager dog ikke så meget, som vi gerne ville. Der eksisterer et bæredygtighedsnetværk bestående af syv højskoler, som vi ikke er medlem af. Det skyldes simpelthen, at det kræver en del ressourcer, som vi ikke har på nuværende tidspunkt. Men vi sætter mere og mere fokus på bæredygtighed.  I 2015 lavede vi en forretningsstrategi, som vi evaluerede på i år, og her konkluderede vi, at bæredygtighed fylder for lidt og er et af de områder, der skal have større fokus fremover.

Hvordan har I konkret forsøgt at sætte større fokus på bæredygtighed?

I år har vi skabt et fag, der hedder klimaaktivisme og har haft en plan om, at det skulle være et tema i forbindelse med en studietur til Etiopien, som ikke blev til noget pga. politisk urolighed. Generelt forsøger vi at tænke bæredygtighed mere ind i de forskellige fag. Her kunne være et oplagt sted at få mere bæredygtig tænkning ind.  Derudover har vi for nyligt haft en debat om bæredygtighed mellem journalistik- og politikholdet, hvor eleverne efterfølgende deltog aktivt i debatten. Herudover har vi en plan om at lave en bæredygtighedsmanual, der beskriver, hvordan vi forholder os til madspild, lange bad, billige bøffer fra Argentina osv.

Er der ikke nogle udfordringer knyttet til det?

Det er der bestemt. Her tænker jeg særligt på, hvad man gør med samvittigheden i forhold til bæredygtighed. Mange unge kan få det dårligt over, at de ikke lever op til de krav, de føler, de skal opfylde i forhold til at føre en bæredygtig livstil. Derfor vil vi gerne have en samtale omkring de her ting, så manualen bliver en inspiration og ikke endnu en ting, der gør, at eleverne føler, at de ikke lever op til de krav, der er til dem. Meningen er, at eleverne selv skal finde inspiration og motivation til at leve mere bæredygtigt i hverdagen.

Hvilken rolle har højskolerne i forhold til at skabe et mere bæredygtigt Danmark og verden?

For mig hænger bæredygtighed sammen med dannelse, og det er vigtigt, at vi danner eleverne til at tage bæredygtigheden videre med sig. Vi har en fordel i, at vi på højskolerne er små minisamfund, hvor vi kan overskue, hvad der sker. Det giver en fordel i forhold til at kunne tænke bæredygtighed ind i mange forskellige områder. Det er lidt lignende det, de har gjort på Samsø, hvor politik og journalistikholdet også var af sted og lære om øen som et bæredygtigt foregangssted. Skolerne er dog også forskellige og har forskellige rammer og ressourcer. Der sker en masse spændende ting i forhold til bæredygtighed i højskoleregi, som jeg i højere grad godt kunne tænke mig at være en del af og prioritere at være med i.


Altivisten har været forbi Odder højskole og møde de mange unge mennesker der har deres daglige gang her. Dette er der kommet en serie af artikler ud af, der alle omhandler fællesskaber, handlinger og hvordan vi udvikler os bæredygtigt. Læs mere om Odder Højskole.