, ,

ARCTIC CIRCLE 2017: MERE SAMARBEJDE

Foto: Arctic Circle

 

I denne weekend blev årets Arctic Circle-klimakonference afholdt. Journalist Nanna H. Juelsbo har for Altivisten skrevet en reportage fra Island, hvor fokus blandt andet var på forskning og viden om det arktiske klima og forbindelsen til resten af verden. 

 

Af Nanna H. Juelsbo:

Lørdagens formiddagssol står insisterende ind gennem Harpas enorme vinduer. Det imponerende koncerthus skabt i et samarbejde mellem Henning Larsen Architects og Olafur Eliasson på Reykjaviks havn har en storhed over sig, som passer weekendens arrangement. Jeg er til klimakonferencen Arctic Circle – verdens største globale møde om klimaets tilstand i de arktiske egne.

 

For femte år i træk samles politikere og ambassadører, forskere og professorer, studerende og nysgerrige borgere fra 50 forskellige lande i Islands hovedstad for at inspirere og advare, invitere og indgå aftaler, som kan få konsekvenser for fremtiden i de arktiske egne og dermed også resten af klodens klima.

 

Ordene ”What happens in the Arctic does not stay in the Arctic” blev nævnt i fredagens åbningssession ført an af Islands tidligere præsident og nu formand for Arctic Circle, Ólafur Ragnar Grimsson. Netop de ord skal vise sig at skabe en fælles reference for flere af weekendens i alt 135 paneldebatter og foredrag. De beskriver en delt bekymring, som infiltrerer mødet mellem kulturer her på Arctic Circle: klimaforandringerne i de arktiske egne og deres højaktuelle konsekvenser for klodens globale klima; fra bønders udtørrede levevilkår i Centralafrika til amerikanske familiers flugt fra tornadoer.

 

Foto: Arctic Circle

 

Et fælles ansvar

Det synes nærliggende at vende de førnævnte ord om til ”What happens outside the Arctic does not stay outside the Arctic”. Klimaforandringerne blotlægger et gensidigt påvirkningsforhold, og spidserne fra de 50 lande er samlet denne weekend for at minde hinanden om, at beslutninger truffet selv på den sydlige halvkugle langt fra nord har store konsekvenser for resten af verdens klima og ikke mindst de Arktiske egne.

 

At de Arktiske egne er vores fælles ansvar er en udbredt enighed de deltagende lande imellem, og temaet danner fundamentet for denne lørdag formiddags paneldebat med Danmark, Grønland og Færøerne i fokus.

 

Debatten ’Nye muligheder. Arktisk videnskab fra forskning til best practice’ – som nu aldrig får karakter af en egentlig debat, men i stedet domineres af en lovende enighed – styres af professor Katherine Richardson fra Statens Naturhistoriske Museum, og panelet udgøres af en perlerække af danske og grønlandske forskere og politikere. Færøerne skulle have været repræsenteret af uddannelses- og forskningsminister, Rigmor Dam, der dog måtte melde afbud af private årsager.

 

Behov for viden

Karen Ellemann, minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde og ikke mindst den første danske politiker, som deltager i Arctic Circle, lægger for med et dansk behov for mere forskning om de arktiske egne:

 

”Der er et stort behov for bedre og mere viden om det arktiske klima. Arktisk forskning og bedre uddannelse er nøglen til at forstå de udfordringer og muligheder, vi står overfor. Det er udgangspunktet for Danmark.”

 

Jens Hesselbjerg Christensen, professor i geo- og klimafysik ved Niels Bohr Institutet, introduceres af Katrine Richardson som ”Mister Climate”. Han understreger et behov for, at forskningen spiller en mere aktiv rolle, når politikere skal udforme politik og borgere tage valg i deres dagligdag:

 

”Intentionen med vores forskning er at forstå, hvorfor og hvordan klimaet forandrer sig. Ved at opnå den viden, kan vi forudse fremtidens klima i de arktiske egne, og på den baggrund kan vi gå i dialog med politikere, borgere og andre interessenter. Vi skal blive bedre til at formidle vores viden, for viden og dialog kan gøre mennesker i stand til at reagere og ændre levevis.”

 

 

Panelet fra venstre: Maliina Abelsen, Peter Bjerregaard, Karsten P. Jensen, Anne Merrild Hansen, Katherine Richardson, Karen Ellemann og Minik Rosing. (Jens Hesselbjerg Christensen og Fritz Köster deltog også i panelet, men er ikke med på billedet). Foto: Nanna H. Juelsbo

 

 

Styrket forskningssamarbejde

Behovet for mere forskning og samarbejde deler afdelingschef i den grønlandske regering, Karsten P. Jensen. Han fortæller, at Grønland i øjeblikket har et politisk fokus på forskning og minder om de aktuelle planer om at skabe en fælles forsknings-hub for Danmark, Færøerne og Grønland. Intentionen med forskningscenteret er at skabe et fælles fundament, hvorpå de tre lande kan lære af, inspirere og innovere hinandens forskning.

 

Ordstyrer Katherine Richardson afbryder med en stikpille til panelets forskere:

 

”Vi taler alle sammen om innovation. Før i tiden betød innovation, at man skulle gøre noget eksisterende endnu bedre, men i dag lader det til, at ordet har skiftet fokus til: Let’s make money! Har vi overhovedet nok viden til at innovere?”

 

Spørgsmålet besvares med et rungende nej fra Minik Rosing, professor ved Statens Naturhistoriske Museum og bestyrelsesformand for det grønlandske universitet Ilisimatusarfik. Nutidig forskning indeholder ifølge ham ikke nok viden om de arktiske egne.

 

Minik Rosing henviser enigt til et behov for et styrket forskningssamarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Han foreslår, at den førnævnte fælles forsknings-hub står færdig i Grønland, når panelet igen sidder samlet her i Harpa til næste års udgave af Arctic Circle. Mindre snak, mere handling.

 

Karen Ellemann afslutter panelsessionen med reference til FN’s 17 Verdensmål som et værktøj til fremtidens fælles produktion af viden:

 

”Nej, vi har ikke al viden, og det får vi sandsynligvis heller aldrig. Men vi skal udvikle os, og verdensmålene kan være opskriften på den udvikling. Danmarks intention er klar. Vi vil samarbejde med alle, som tager Verdensmålene seriøst.”

 

Opfordringen er tydelig, og behovet for et øget samarbejde nævnes i samtlige af de paneldiskussioner og foredrag, jeg deltager i. Transnationalt samarbejde er i centrum på dette års Arctic Circle, for konklusionen er klar: klimaet i de arktiske egne er vores fælles ansvar. Lad os så begynde at forme politik og leve liv, som reflekterer det ansvar.

___________________________________________________________________

Hvis du gerne vil læse mere om Arctic Circle, så klik her