ARBEJDSFORHOLD I TEKSTILINDUSTRIEN

altivisten-facebook

Det er ikke kun miljøet og vores krop, der er offer i den hurtige tøjproduktion uden omtanke. Bæredygtighed i tøjbranchen handler også om, de arbejdsforhold tøjet produceres under.
I dette tredje og sidste indlæg fra Makershirt undersøger de, hvor vores tøj egentlig kommer fra.

Den globale tekstilindustri er enorm. Statistik fra UNIDO estimerer, at den globale tekstil -og tøjproducerings industri beskæftiger næsten 22 millioner mennesker, og er samtidigt ifølge WTO, en 4,6 billioner kroners industri. I årene 2004 til 2008 steg beskæftigelsen inden for tekstilindustrien i Bangladesh med 40%, og selvom vi godt er klar over, at der findes både slave -og børnearbejde, er det ikke noget, som fylder i vores hverdag. Dog kommer der opmærksomhed omkring det, når der sker store uheld, som i 2013, hvor en sweatshop eksempelvis styrstede sammen i Bangladesh. Episoden fik global opmærksomhed, fordi 5 fabrikker, beliggende i samme bygning, styrtede sammen. Resultatet var over 1100 omkomne. Man kunne senere læse i rapporter, at bygningens tre øverste etager var tilføjet ulovligt, at bygningen ikke var godkendt til produktion, og at bygningen dagen forinden kollapset blev vurderet farligt, af en ingeniør.

Hvis man kort skal opsummere årsagen til katastrofen, er det en generel presset tekstilindustri, som forsøger at møde stadig højere krav om leveringstid og skiftende produkter, samtidig med at priserne holdes nede. Dette kan ikke undgås, at det går udover arbejdstider, sikkerhedsforanstaltninger og lønninger. Vi vil forsøge at skabe et overblik over omfanget og konsekvenserne.

Slavearbejde

Slavearbejde er ikke en sjældenhed, når man kigger på tekstilindustrien. Et studie fra Indien viser at ansatte fra tekstilfabrikker tager ud i landsbyer, og overbeviser forældre til unge piger om, at deres datter vil få et velbetalt arbejde med diverse goder, såsom uddannelse, god mad etc. I stedet bliver de placeret på værelser med 34 andre piger på et hostel, som de ikke må forlade alene. De må ikke have mobiltelefoner og er mere eller mindre låst inde. De unge piger arbejder sjældent under 60 timer om ugen, og det hyppigt forekommende overarbejde kan ikke afslås.

I en rapport fra International Labor Organisation(ILO) bliver det afsløret, at arbejderne i sweatshops bl.a. oplever psykologiske, fysiske og seksuelle overgreb. Et studie, der har undersøgt 5 spinning møller i Indien viser, at skrædderne får udbetalt mellem 150 og 390 kroner om måneden, hvoraf det meste bliver sendt hjem, for at betale for skolegang for søskende. Til sammenligning tjener en dansk fabriksarbejder i omegnen af 21.00 kroner om måneden.

Børnearbejde

Selvom det går fremad, og at situationen har været meget værre, så estimerer ILO, at der i øjeblikket er 168 millioner børn i arbejde, hvoraf mere end halvdelen udfører farligt arbejde. FN’s konvention for børns rettigheder siger, at det er ulovligt at have børn under 15 år i arbejde, og at unge under 18 udfører farligt arbejde. Alligevel bliver det praktiseret i høj grad. Årsagerne er sandsynligvis en blanding af flere ting; bl.a. at familier føler sig nødsaget til at lade deres børn arbejde for at kunne tjene penge nok til at overleve. Børn er desuden mindre og har mindre og mere agile hænder, der nemmere kan udføre bestemte typer af arbejde. Til sidst så vender arbejdsgiverne oftest det blinde øje til, eller endda aktivt prøver at skjule deres praksisser. Det er dog ikke kun familier og arbejdsgivere, som der skal fokuseres på. Den Uzbetiske regering tvinger eksempelvis hvert år 1½ – 2 millioner skolebørn, helt ned til 9 års alderen, til at høste bomuld i to måneder. De bliver ofte syge pga. de ringe forhold, som de lever under. Udover det, så får de enten meget ringe eller slet ingen betaling for det.

Der vil tit være et argument som lyder på, at hvis man fravælger tøj, der er produceret af børn, er man ikke med til at støtte dem og deres familie. Det holder dog ikke, fordi på længere sigt, hvis børnearbejde blev afskaffet, ville der være flere ledige jobs, og voksne ville nemmere kunne forhandle sig til en ordentlig løn. I bedste fald kunne de ekstra midler bruges på at sende børn i skole, så de kunne komme ud af den onde spiral med lavt betalt arbejde, som de er udsat for nu.

Manglende gennemsigtighed

Det er rigtig svært for researchers at finde ud af noget som helst, i forhold til forholdene i fabrikkerne. Selv hvor de er placeret henne er svært at finde ud af. Selvom forskellige brands, såsomH&M, er gået i gang med at kortlægge deres produktionskæde, er det stadig meget uigennemskueligt. En mere gennemsigtig produktionskæde giver forbrugerne mulighed for at vælge, hvad de vil støtte, og hvad de ikke vil støtte. Derudover skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at tilslutningen til forskellige brands vil falde i takt med, at den slags information, som vi har præsenteret, bliver mere og mere tilgængelig. Det kan måske også få de forskellige brands til at ændre på de uacceptable forhold. Vi er i Makershirt i gang med at kortlægge, hvor vores egne produkter stammer fra, netop så det bliver mere gennemsigtigt for os alle. Det er ikke bare noget, som man lige gør, men hvis du har lyst til at få en idé om omfanget, så prøv SourceMap.

Arbejdsforhold i Tekstilindustrien

Infografik udarbejdet af Makershirt