, ,

A decade to make it or break it

FNs klimatopmøde, COP24, har sin sidste dag i dag. På baggrund af den seneste rapport fra FN’s klimapanel (IPCC) er det blevet soleklart, at drastiske forandringer er uundgåelige. For at realisere ændringer og planlægge dem bør vi dog ikke bare holde fokus på konflikten men også have for øje, hvad drømmescenariet (utopien) er.


I = P × A × T

Jeg mødtes med Jay Sterling Gregg, forsker på DTU, for at få klimaproblematikkens alvor udpenslet, men også for at høre hans bud på hvordan man bør gribe problematikken an.
Som forsker på Danmarks Tekniske Universitet startede han naturligvis ud med en ligning:

“I’ll start from the science side. We have something (…) called the IPAT which is a very simple equation: Impact (I) equals population (P) times affluence (A) times the technology (T)”.

Klimaforandringers påvirkning udgøres altså af, hvor stor befolkningen er, af befolkningens velstand (ja, højere velstand betyder højere forbrug) samt af teknologien. Med teknologi menes der, hvor effektive vores energikilder er, hvor lang tid vores forbrugsvarer holder osv.
Dette giver måske sig selv, men sammenhængen er afgørende for, hvordan vi kan se løsninger.

”Now it is really uncomfortable talking about population control, right? It becomes an issue of human rights. Yet, if you’re talking about greenhouse gas emissions, the number one thing you can do as a person is have fewer children. By far that’s number one on an individual level”.

Det kommer naturligt ifølge ligningen, at en mindre befolkning vil føre til en lavere klimaforurening. Dette behøver dog ikke være gennem frihedsberøvende politik men kan opnås gennem uddannelse af hele verdens befolkning.
Udover befolkningstallet fortæller IPAT os også, at velstanden/forbruget er en faktor, der succesfuldt kan ændres på i den bæredygtige omstilling. Jay siger dog, at det er svært for forbrugeren at navigere, hvis man ønsker at forbruge mere miljøvenligt.

“Maybe I wanna be vegan, I don’t want to wear any animal products. That’s great because it’s very cruel to these animals, the way they are treated. Okay, but then your alternatives are plastic and that’s gonna break down in the ocean and kill an albatross. So then there is cotton. Well that’s a lot of fertilizers and it’s hard on the soil. In some ways you feel like ‘ah, I can’t win’”.

Tvivl, om hvad det mest bæredygtige valg er, kan avle håbløshed, og vi kan få lyst til at give op. Men tvivlen kan også få forbrugerne til at stille flere krav, hvilket er godt.

”On the other hand, I think the good side of it, is, there is a lot of pressure from the consumer end. And this is actually kind of new. The businesses see that they have to respond to this. People are demanding something that is environmentally responsible, sustainable. A lot of it is greenwashing, but there is a lot of genuine efforts from the industry”.

Selvom det kan føles håbløst, er selve kravet fra os forbrugere nok til at skabe ændring. Han mener ikke, at det er forbrugeren, der skal opfinde nye løsninger – det er videnskaben og industrien, som skal udvikle nye og miljøvenlige alternativer. Disse alternativer hører den sidste del af IPAT-ligningen til. Nemlig teknologien.
Det er nødvendigt at investere penge i forskning i bæredygtige teknologier. De skal hjælpe os til at forbruge mere bæredygtigt, eksempelvis gennem el-biler. Det er ifølge Jay også nødvendigt, at vi udvikler teknologi til at trække CO2 ud af luften for at bekæmpe klimaforandringerne.

Jay fastlægger, at der kræves handling fra flere steder i samfundet. Han billedliggør samfundet som et landskab. Øverst er der et (politisk) landskab af lovgivning, normer, kultur mm., som skaber forbrugerens muligheder. Billedligt talt kunne det være træer og bakker. Nederst, i jordbunden, er der græsrødder/plantespirer, hvilket betegner teknologier og græsrodsorganisationer, som kæmper for at få en nyudviklet teknologi eller en agenda op i det øvre landskab. Vi bor og handler mellem disse og er påvirket af begge.
Der er brug for ændring/handling oppefra og nedefra i landskabet, hvilket kan hjælpe forbrugeren selv til at foretage de rette valg. Forhåbentlig kan lovgivning og nye teknologier gøre det nemmere at spise mere klimavenligt, ændre sine transportvaner og ændre sit materielle forbrug.

Utopiens kraft

”Given the people we have, the resources, the technology we have, could we make a sustainable world where people have a nice quality of life? (…) The answer is yes. That would be possible. The thing is though, we don’t get to start from zero, we have to start from where we are and we have to get to that place and so there is a lot of steps that have to happen in between. (…) So, how do we get there? The first thing we need is a vision for where we want to be. What type of life do we want? What type of society do we want?”.

Landskabet skal ændres, men hvad skal det ændres til? Utopierne er altafgørende for Jay. Han tror på, at formulering af visionen er et afgørende skridt mod et bedre samfund. Og det er da også tanken om fremskridt, håbet hviler på.

Jay samler faktisk utopier ind i sin fritid. Hvis du vil hjælpe ham og hans arbejde, kan du besøge hans hjemmeside og formulere din egen utopi. Klik her for at blive viderestillet til den. På hjemmesiden har forskellige mennesker på forskellige måder givet udtryk for deres egen utopi.

Jeg vil slutteligt komme med et citat fra min samtale med Jay, der beskriver situationens utvivlsomme alvor:

”Within the next ten years we need to be making progress towards whatever this goal is we want. That’s what the science says: this is the decade where we make it or break it. If in 2030 we have not made any progress towards addressing climate change, we’re on track for 3.5 degrees warming, actually maybe 4, and that’s gonna be catastrophic. Many speculate that that will be the end of any type of civil society or break down of our global society. We have to change – one way or the other”.

Lad os håbe at klimatopmødet har været en anledning til at forene utopier for at skabe en ambitiøs plan for kloden. Umiddelbart ser det ud til, at verdens lande har meget forskellige utopier – men måske er dette, fordi ingen har formuleret én? Lad os alle formulere vores egne håb så vi kan gå de positive forandringer i møde.
Én ting står nemlig lysende klart:

Store forandringer er uundgåelige.

Vi kan og skal derfor kræve af vores folkevalgte – det værende til COP24 eller det kommende folketingsvalg – at de vælger den mest hensigtsmæssige forandring, der stemmer overens med vores utopi.


Af Mikkel Zacho Storm