9 MÅDER AT TÆNKE BÆREDYGTIG MODE PÅ

 

altivisten-facebook

Økologi, Svanen og Blomsten – det lyder måske som ting man kan finde på en bondegård. Men det er også indikatorer på, hvor bæredygtigt dit tøj er. Okay, tænker du, men er der ikke mange andre måder, hvorpå jeg kan være bæredygtigt med på moden? Og jo, det er der. Faktisk, kan det godt være lidt af en jungle, at finde ud af, hvilke mærker og hvad du skal kigge efter, når du køber dit bæredygtige tøj. Blogger, Johanne Stenstrup, forsøger her, at skitsere en guide til hvordan du kan, være bæredygtig når du shopper.

 

Der er mange produktionsmåder der gør, at et brand kalder deres produkter bæredygtige. Det er helt ærligt en jungle. Jeg har kørt bloggen www.bedremode.nu igennem snart 3 år, og her er et overblik over de tilgange jeg er stødt på – altså hvad udløser et mærkat som “bæredygtigt tøj”?

 

1. Mere miljøvenlige materialer

Miljøvenlige materialer er materialer, der bruger færre ressourcer, er dyrket uden pesticider og som i deres fremstilling ikke forurener hverken jorden, vandet eller luften.

Økologisk bomuld er det mest almindelige miljøvenlige materiale derude. Men der er mange flere, og generelt er de i samme kategori. Materialer er klart det, som der er mest fokus på i branchen, men også fordi det er det mest synlige for forbrugeren; det er nemlig her du kan få kendte certifikater, skrive hvad der købes og evt. indlægge en mer-værdi.

Mange brands arbejder BÅDE med bedre materialer, bedre forarbejdninger og bedre arbejdsforhold, men når du køber et bedre materiale hos en high-street kæde er det som regel kun rå-materialet der er mere miljøvenligt. Dvs. at du heller ikke kan være sikker på at de farvestoffer som er brugt, er miljøvenlige.

De mest almindelige typer er som nævnt Økologiske materialer og herefter kommer Lyocell/Tencel/modal.

 

2. Ordentlige arbejdsforhold og fairtrade

Ordentlige arbejdsforhold er et udtryk for at alle involverede er blevet behandlet ordentligt, har fået en løn der er til at leve af (ofte højere end mindstelønnen), og arbejder under sikre forhold.

Der er ofte mest fokus på miljømæssige forhold når vi snakker bæredygtighed, men jeg synes, at de sociale er mindst lige så vigtige. Her kommer det nemlig til udtryk, hvordan vi behandler de folk, som har været med til at lave vores tøj. Der findes forskellige certifikater som tjekker at forholdene er i orden. Det er blandt andet SA8000, Fairtrade og GOTS. En god tommelfinger regel er, at hvis brandet tilbyder meget information, har de sjældent noget at skjule.

Personligt, er jeg meget imponeret over fx People Tree, som på hvert stykke tøj giver et link til hvilken fabrik det er lavet, og Rent Tøj, som lægger al information om deres sy-stuer frem.

 

3. Genbrug og genbrugsmaterialer

Genbrug bliver ofte kaldt bæredygtigt, og det kan jeg godt støtte op om. I det omfang, at man køber genbrug i stedet for ny-produceret tøj. Hvis man bare køber ekstra af det hele, har man ikke sparet på miljøregnskabet.

Flere brands bruger også genbrugsmaterialer, til at skabe nye produkter, ved at sy gammelt tøj om. Det er fx danske Sissel Edelbo, som laver kimonoer af indiske sarier. Der bruges stadig ressourcer på at sy det om, men man har sparet en masse, ved ikke at producere nyt materiale. Det kalder man ofte upcycling, fordi gammelt materiale opnår en højere værdi.

Andre brands igen, fx H&M, bruger genbrugsfibre. Dvs., at de nedbryder fx cowboybukser total til fiberniveau, og blander det med nye fibre. Det kaldes recycling, fordi det nedbrydes total og bruges i nye produkter.

 

4. Lokal Produktion

Der er mange måder at definere lokal produceret. Fx kan noget være syet i Danmark, men da vi har meget lidt stofproduktion i Danmark, vil stoffet altid være importeret.

Generelt giver det mest mening, at snakke om lokalt i tilfælde, hvor størstedelen er produceret det samme sted. Det er fx muligt i USA, hvor de også har tekstilproduktion. Derfor er varemærket ‘Made in USA’ også meget stort.

Mange vil gerne støtte lokal produktion, fordi det skaber arbejdspladser lokalt, og der er en forventning om, at der er mere styr på arbejdsforholdene. Det er til en vis grad også rigtigt, men det er også kommet frem, at der fx i Italien findes systuer, hvor kinesiske syersker, arbejder under samme dårlige vilkår som i Kina.

 

5. Æstetisk bæredygtighed og Holdbarhed

Nogle brands mener, at deres tøj er bæredygtigt fordi det aldrig går af mode, og holder længe. Det kan man kalde æstetisk bæredygtighed. For nogle er dette område det vigtigste, fordi det gør, at man beholder tøjet længere i sit skab og i sit liv.

Hvis et brand kun skriver, at deres design er bæredygtige fordi de er tidsløse, så er jeg som regel lidt afvisende. Men hvis man mixer denne æstetiske holdbarhed med nogle af de andre parametre, så er man godt på vej. Mine yndlings eksempler inden for dette, er de to danske brands Armoire d’Officiele og Skall Studio.

 

6. Sociale projekter og velgørenhed

Denne kategori er bred og også meget forskelligartet, men ofte støtter man mere end bare produktionen af produkterne. Det kan fx være sko, hvor man ved at købe et par sko, giver et par sko til et barn i Afrika. Eller det kan være, at produktet er lavet af en gruppe marginaliserede kvinder som gennem et projekt også får støtte til fx undervisning, medicin m.m.

Disse projekter bærer ofte præg af velgørenhed, og det er en meget tydelig del af markedsføringen, hvad ens køb også støtter.

 

7. Dead-stock material

Nogle brands, fx amerikanske Reformation har slået sig op på, at bruge det, som hedder dead-stock materiale. Det betyder at de opkøber materialer som andre brands har fået produceret, men af en eller anden grund ikke har brugt.

Mange modevirksomheder går meget op i, at producere deres egne materialer – fordi de på den måde præcis kan styre kvalitet, design og farve. Og nogle gange får de ikke brugt alt det stof de har bestilt, før det er tid til at skabe nye ting, og en ny farve er blevet “in fashion”. De bliver nemlig nødt til, at købe mere stof end de reelt har brug for, fordi branchen har noget som hedder “minimums”. Det betyder, at de bliver nødt til at producere en vis mængde stof, før det kan betale sig.

Derfor er det rigtig fedt, at flere og flere brands får øjnene op for denne kæmpe ressource. Men selvfølgelig betyder det, at designet til en vis grad afhænger af, hvilket stof man kan få fat i, og når det er udgået så kan der ikke laves mere.

 

8. Hjemmelavet

Der er lidt op til debat om hjemmelavet tøj er bæredygtigt. Ofte kan man i stor-produktion opnå et mindre materialespild end når man selv syer/strikker. Men samtidig er der et argument for, at det du selv laver, det passer du bedre på og beholder længere.

Hjemmelavet tøj nedsætter ofte også hastigheden, med hvilken man tilegner sig tøj. Som hjemmesyerske er hver ny ting velovervejet og ideen med at sætte farten ned, kan i sig selv være med til, at fremme bæredygtighed, hvilket leder os videre til guidens sidste kategori.

 

9. Slow Fashion

Slow Fashion er tøj som er lavet meget langsommere end “normal mode”. Men hvad er normal mode egentlig? For mindre end 60 år siden lavede man kun et par kollektioner om året, og alle beholdt deres tøj til det faldt fra hinanden.

Slow Fashion vil gerne tilbage dertil – til et sted hvor vi sætter pris på håndværk, gode materialer og godt design. Det bygger på, at lave tøj i den tid det nu tager – fx en håndstrikket sweater eller et suit der er “made to measure”. Slow Fashion handler også om, måden vi forbruger tøj; ved at beholde det længere og ikke kaste det væk ved den næste trend.

 

Generelt

Der er rigtig mange firmaer som kombinerer de forskellige tilgange – fx laver slow fashion, som er fair trade produceret af økologisk bomuld. Men det er så forsvindende lidt, og hvis du skal vente på at branchen kommer derhen – så skal du vente længe.

Det er hverken simpelt eller let, at shoppe bæredygtigt. Men det kan være utrolig sjovt og virkeligt givende, når man lige pludselig ved hvordan ens tøj er lavet, og hvilke værdier ens hårdttjente penge har været med til, at støtte.