, , , ,

5 ROMANER OM SAMFUNDET DU SKAL KENDE

 

Kunstværk: #SaveAleppo af Mette Johnsen i samarbejde med Artoteket.

 

 

Hvis du er politisk interesseret og går op i demokratiets ve og vel er det naturligvis oplagt at læse aviser og rapporter og følge med på den måde. Som supplement til dette vil jeg dog gerne have lov at præsentere dig for noget skønlitteratur! Jeg har for Altivisten lavet en lille oversigt over skønlitterære værker, der fortæller noget om en dyster del af politik og samfundsindretning, som dog alligevel er vigtigt og nyttigt at kende til. Det handler om at være udstødt, være forfulgt, at bo i et diktatur og miste sine rettigheder. Litteraturen har nemlig en særlig evne til at sætte følelserne i gang, styrke empatien og lade én opleve en anden virkelighed. Hvilket sagtens kan have konsekvenser for denne virkelighed og for det liv vi faktisk lever.

 

Så her er et bud på 5 skønlitterære værker, der kan fortælle noget om politiske, faktiske realiteter:

 

1. Primo Levi, Om ikke nu, hvornår så?   
Bogen handler om en russiskjødisk partisangruppe (modstandsgruppe) og dennes farefulde færd fra Hviderusland til Italien under Anden Verdenskrig. Den fokuserer på civil ulydighed, det dobbeltmoralske i at ty til våben, når man er imod krig og hvorvidt modstand,  når man står overfor nazisme, fascisme og lignende ideologier, er en pligt.
Hvorfor er den relevant: Den bevæbnede modstand er altid værd at diskutere, ikke mindst med tanke på Syrienskonflikten og Syrienskrigere, der rejser dertil fra fx Danmark, både for at kæmpe imod og for Islamisk Stat.

 

Altivisten har også skrevet om handling og angst i forbindelse med terror og rædselsregimer her.

 

2. George Orwell, 1984
Orwells roman, udgivet i 1949, fik en renæssance da Donald Trump blev valgt som præsident i Amerika i 2016, fordi der pludselig kom fokus på fake news og alternative facts. Romanen omhandler et dystopisk, fascistisk samfund, der spreder netop fake news ved at redigere i tidligere udgaver af aviser og tv-udsendelser. Der bruges også ‘newspeak’ som er et sprog, der skal ensrette talemåder og især tankemåder for alle individer, så de ikke gør oprør mod det totalitære styre. Der føres også sindelagspolitik og man opfordres til at stikke hinanden, venner og bekendte, hvis man opdager, at de bare så meget som tænker på at stille kritiske spørgsmål.
Hvorfor er den relevant: Vi lever som nævnt i en tid, hvor sandheden siges at være til forhandling: det postfaktuelle samfund. Derfor er det godt at orientere sig om hvilke ting, vi bør være enige om: fx at en politiker faktisk udtalte, hvad hun udtalte i går.

 

Altivisten har også skrevet om fake news her.

#Hjerte af Mette Johnsen i samarbejde med Artoteket

 

 

3. Margaret Atwood, Tjenerindens fortælling
Denne bog, der udkom i 1986, er grundlaget for HBOs populære tv-serie The Handmaid’s Tale, som har fokus på massiv kvindeundertrykkelse, slaveri og den generelle opdeling af første- og andenrangsmennesker. Unge kvinder fra den lavere stand er bogstavelig talt kun fødemaskiner. De voldtages og tvinges til at gennemføre graviditeter, så befolkningen kan vokse og de rige kan opdrage børnene til også at være undertrykkere.
Hvorfor er den relevant: At man stadig i dag kan finde indædte abortmodstandere (i ellers demokratiske landes regeringer), der vil fratage kvinder deres bestemmelsesret over egen krop er skræmmende nok i sig selv, men når man finder ud af, hvor lidt der skal til, før vi står i en endnu mere ubærlig situation, rykker det virkelig i én.

 

Altivisten har også skrevet om feminisme og sexisme her.

 

4. Franz Kafka, Processen
Den posthumtudgivne bog, der udkom i 1925, viser Kafkas indblik i den banale ondskab, der kan ligge i blot at parerer ordre uden at tænke sig om, hvis man er ansat i et bureaukratisk system, der kun tager hensyn til regler, og ikke virkelighedens kompleksitet. En ung man kæmper en magtkamp mod det system, der vil fængsle ham og dømme ham til døden uden at give ham en grund og uden at beskrive hans forbrydelse. Romanen har givet navn til udtrykket ‘kafkask’, der bruges om voldsomt uigennemskuelige, bureaukratiske systemer.
Hvorfor er den relevant: At blive frataget basale rettigheder skal man altid være opmærksom på, og når det sker uden grund – eller med en suspekt begrundelse, som fx en konstant krisesituation – skal man sørge for at kunne spotte uretfærdigheden og de udemokratiske tiltag.

 

Altivisten har også skrevet om den konstante krise her.

 

5. Aldous Huxley, Fagre nye verden
Huxleys roman foregår i en dyster fremtid, hvor børn opdrages af et plejepersonale, lærer at ‘far’ og ‘mor’ er skældsord og at de skal hade alt, der har med både grøn natur og mellemmenneskelig kærlighed at gøre. Romanen er udgivet i 1932 og har fokus på evigt liv, at holde mennesker nærmest kunstigt i live for evigt, men uden at lade sig optage af værdien i livet, hvad der givet livet mening.
Hvorfor er den relevant:  Der er meget snak om empatikrisen og ikke mindst klimakrisen for tiden, hvilket viser, hvor dårlige vi er til at tage vare på hinanden og på naturen. Det kan ende frygtlige galt, hvilket romanen minder os om.

 

Altivisten har også skrevet om værdien af et godt liv her.

 

 

 

Artoteket arbejder for at skabe tilgængelige kunstoplevelser for dig og mig. Med udstillinger, talks, og kunstabonnementer bringer vi den nye unge kunst ind i din stue. Læs mere om Artoteket her.
Hvis du har lyst til læse flere lister så læs denne om 5 intellektuelle stemmer du skal kende i dag.
Hvis du har lyst til at læse mere om skønlitteraturs virkning på vores empati og forståelse af andres erfaringer, så læs med her

___________________________________________________________________