, , ,

5 NULEVENDE INTELLEKTUELLE STEMMER DU SKAL KENDE

Illustration: Røskva Olsen

 

Nogle gange er det rart med lister. De er overskuelige og nærmest som tekst skåret ud i mundrette bidder. Jeg har derfor lavet denne liste over 5 nulevende med noget intelligent på hjerte, som du bør kende til, hvis du interesserer dig for demokrati, ligestilling, filosofi, diskrimination, køn og menneskets vilkår.
Der er selvfølgelig mange flere at vælge imellem, men her er i første omgang mit bud på 5:

 

 

1. Judith Butler (filosof, sociolog, kønsforsker)

Butler forsker og underviser i kønsteori på University of California, Berkeley, og i hendes mest kendte værk, ’Gender trouble’, argumenterer hun for, at både det biologiske køn (sex) og det sociale køn (gender) er sociale konstruktioner, altså noget der opstår via vores normer og adfærd. Kønsrollerne, ja kønnene faktisk, er noget vi ’spiller’, det er performativt, skriver Butler. Det kan være svært at forstå, men hendes tanker har været banebrydende og har influereret etik, politik og sociologi især med henblik på seksuelle minoriteters vilkår og feminisme.

Hvad skal du læse:
Gender trouble’ er oversat til dansk. ‘Kønsballade’ kan købes her.

Hvorfor skal du læse det:
Det er ret avanceret filosofi, men hvis man er interesseret i hvordan kønsroller påvirker os alle, også på måder, der er subtile, er det vigtig læsning. Det forklares hvorfor fødselslægens erklæring ”Barnet er en pige!” påvirker hele den nyfødtes identitet, fordi der til ordet ’pige’ hører et helt sæt af egenskaber, normer og dyder, der er svære at ryste af sig. Det performative, at vi lader spædbarnet ’spille’ rollen som pige, har større betydning end man umiddelbart skulle tro.

 

 

 2. Angela Davis (politisk aktivist, forfatter, professor)

Davis har været politisk aktiv siden kampen for sorte menneskers borgerrettigheder begyndte i Amerika i 1960’erne og 1970’erne. Hun har udgivet flere bøger om kvinders og sortes rettigheder, blandt andet om de amerikanske fængslers behandling af sorte indsatte. Hun er professor på University of California, Santa Cruz, og argumenterer for idéen om, at sorte kvinder, med udgangspunkt i Amerika, er tredobbelt diskrimineret imod: grundet klasse (stand), etnicitet og køn. Derfor er der grund til at tænke de forskellige træk med og vurdere dem samlet.   

Hvad skal du læse:
’Women, Race & Class’ kan købes her.

Hvorfor skal du læse det:
Selvom bogen er af ældre dato er den et godt sted at begynde, hvis du er interesseret i diskrimination og strukturel racisme. Idéen om, at samfundet er bygget til at tilgodese hvide, rige mænd, og derfor diskriminerer dem, der ikke falder i denne gruppe er fremadherskende og dominerer mange diskussioner i dag. Davis’ værk kan også belyse nutidens diskussioner om kulturel tilegnelse (cultural appropriation), fordi disse fokuserer på at fx sorte, fattige kvinder bliver diskrimineret for deres tradtionelle frisurer og beklædning, hvorimod hvide, rige kvinder kan genskabe og iføre sig samme frisure eller beklædning og ikke opleve diskrimination.

 

 

 3. Chelsea Manning (whistleblower, debattør)

Manning er transkvinde og debattør, der argumenterer for ligestilling og lige rettigheder for transpersoner og minoriteter. Hun er også en af de mest betydningsfulde whistleblowers i historien, fordi hun tilbage i 2010 lækkede hundredetusinde af den amerikanske hærs fortrolige dokumenter, der viste sig at indeholde beviser på civile drab i krigen i Irak, som ikke var registreret. Det var et forsøg på at skjule, at både Amerika og koalitionslandene kendte til tortur af fanger forvaltet af Irak og at amerikanske soldater havde dræbt civile, heriblandt journalister, fra en helikopter i Bagdad. For denne afsløring blev Chelsea Manning (dengang Bradley Manning) idømt 35 års fængsel, men blev benådet af Præsident Barack Obama efter syv års aftjening i maj 2017.

Hvad skal du læse:
Manning skriver artikler for The Guardian, men her er en dansk oversættelse af en artikel udgivet i Information februar 2017.

Hvorfor skal du læse det:
Det er et kontroversielt emne, whistleblowing, men det er værd at diskutere den situation, man kan havne i, når ens moral modstrider ens ordre fra jobbet, i denne sammenhæng fra militæret. Hvad har offentligheden ret til at vide? I den danske oversættelse ovenfor argumenterer Manning for at have modet til at turde være progressiv og til at støtte de græsrodsbevægelser, der kæmper sig frem. Progressiviteten er her møntet på Præsident Barack Obamas eftermæle, der ifølge Manning vil blive husket for meget lidt progressiv politik, fordi han var for kompromissøgende og ikke standhaftig nok.

 

 

4. Malala Yousafzai (politisk aktivist, modtager af Nobels Fredspris 2014)

Yousafzai er den yngste modtager af Nobels Fredspris nogensinde, og hun er ivrig fortaler for ligestilling og for uddannelse til piger og kvinder som en absolut nødvendighed. Hun er en af de få muslimske kvinder, der har verdens opmærksomhed når hun taler, så hendes udtalelser er også vigtige grundet repræsentationen af en gruppe, der ofte ikke bliver hørt. Hun er engageret i udbredelsen af kendskabet til menneskerettighed, og er man motiveret af historier om enkeltpersoner, der gør en forskel er det spændende at læse om denne ene pige, der ikke lod sig true til tavshed selv efter et attentat.

Hvad skal du læse:
I am Malala‘ er oversat til dansk. ‘Jeg er Malala’ kan købes her.

Hvorfor skal du læse det:
Det er lettere læsning end det meste andet på denne liste, og i bogen, som Yousafzai har skrevet med den britiske journalist Christina Lamb, fokuserer hun på Pakistans historie som stat siden oprettelsen i 1947, da området, der tidligere var koloniseret af England, blev til det selvstændige Pakistan. Det er derfor også relevant, hvis du er interesseret i demokrati og (post-)kolonialisme. Det involverer en kritik af et korrupt styre, men det involverer også undertrykkelsen af kvinder og den skuffelse, der opstår i familier, når en pige fødes – i modsætning til den glæde, der udtrykkes, når en dreng fødes.

 

 

 5. Siri Hustvedt (forfatter, digter)

Hustvedt er amerikansk med norsk afstamning, og hun finder også meget inspiration i det skandinaviske: fx har hun brugt den danske filosof Søren Kierkegaards tanker om pseudonymer som udgangspunkt for brugen af masker i hendes forfatterskab. Det er maskeringen og selvet -hvem er vi bag masken, kan vi siges at have et selv, en kerne af hvem vi virkelig er? – der ofte er omdrejningspunktet i hendes filosofiske essays og romaner. Reflektion over hvordan vi sanser omverdenen og hvorledes det skaber vores selv er også et hyppigt diskuteret emne hos Hustvedt. Ofte i forbindelse med feminisme og kønsdebatten. Hvordan man ser verden som kvinde og især hvordan man ses af verden som kvinde bliver analyseret.

Hvad skal du læse:
‘The Flaming World’ er oversat til dansk. ‘Den flammende verden’ kan købes her.

Hvorfor skal du læse det:
I denne roman gennemgås kunstverden i New York med alle dens glamourøse (opdigtede) kendisser og ødelæggende fordomme. Den omhandler en kvindelig kunster, der oplever diskrimination i form af negligering og fordomme baseret på hendes udseende og køn. Er du kunstinteresseret og optaget af den menneskelige psyke, er der meget at hente i Hustvedts værk. Barndomstraumer, kønsroller, sociale normer og afvigelser bliver behandlet kyndigt, og sproget er elegant og malende.